Det er vist ingen hemmelighed, at vi på Gastromand er ret vilde med steaks i alle afskygninger. Tidligere har den stået på friteret steak og ikke mindst 24-timers bøffen, men det er naturligvis for dårligt, at der ikke tidligere har været et indlæg om kongen over dem alle - Côte du Boeuf!
En Côte du Boeuf er en Ribeye steak på ben og det betyder den ende af ribs'ene som sidder tættest på skulderen og dermed også en dejlig marmoreret sag med masser af smag! En god fingerregel, når du nu skal ud og købe din Côte du Boeuf, er at bøffen skal være så tyk at den kan stå på panden - uden hjælp…

Côte du Boeuf
- 1 stk. velvoksen Côte du Boeuf
- Smør
- 5-6 fed hvidløg
- 5 kviste timian el. rosmarin
- Salt - i mit tilfælde flagesalt fra Maldon
- Peber - friskkværnet naturligvis
- Tag bøffen ud af køleskabet ca. 1 time før stegning, dvs. 2 timer før servering, og stil den utildækket så den opnår rumtemperatur
- Giv bøffen en generøs omgang salt og friskkværnet peber
- Varm din bedste (og største) pande godt op
- Giv panden lidt olie
- Efter nogle sekunder bør olien være varm og du kan stille din bøf på panden
- Sørg for at give bøffens kant en god stegeskorpe hele vejen rundt
- Giv hver af bøffens sider 1-2 minutter
- Giv endnu en omgang salt og peber
- Skru ned for panden og tilsæt en stor klat kold smør, hvidløg og timiankviste
- Du kan nu vælge 1 af 2 veje - lade din Côte du Boeuf stege stille og roligt færdig på 1/3 varme på panden eller smide panden i en 120 grader varm ovn - begge dele bør tage 30-40 min. - som altid går jeg efter en centrumtemperatur på 55 grader
- Lad bøffen hvile ca. 10 min. før tranchering - som naturligvis gøres ved bordet
- Giv dyret en sidste omgang salt
Du serverer naturligvis din Côte du Boeuf med hjemmelavet pommes frites og bearnaise sauce!
Cote du Boeuf er en udskæring af højreb på ben i tykke skiver med god fedtmarmorering, som er med til at give den gode smag.
Svaret er enkelt, det er Cote du Boeuf!
Du kan vist godt tåle lidt flere billeder:
[caption id="attachment_19138" align="aligncenter" width="600"] Le Creuset'en på 28 cm. blev presset til det yderste...[/caption]
[caption id="attachment_20082" align="aligncenter" width="600"] Add some more salt...[/caption]
[caption id="attachment_19139" align="aligncenter" width="600"] Håndskårne fritter...[/caption]
[caption id="attachment_20084" align="aligncenter" width="600"] Bearnaise...[/caption]

Velbekomme!
Indlægget Côte du Boeuf – Sådan steger du bøffernes konge blev først udgivet på Gastromand.dk.