![Burger3]()
Ski, Dixie og Arizona. 3 ord der ikke umiddelbart har meget tilfælles - altså lige bortset fra at de alle er navne på ikoniske, ja nærmest mytiske, burgere på de danske musikfestivaller! Men er de også de bedste?
Gastromændene har spist sin del burgere på de store danske festivaller og nu skal det afgøres en gang for alle. Hvem serverer Danmarks bedste Festivalburger? Er det en af klassikerne på
Roskilde Festival eller
Smukfest der løber med sejren eller bliver det en af de nye drenge i klassen på Northside eller måske
Tinderbox? Det vil de næste par måneder afgøre - én gang for alle når Gastromand kårer Danmarks bedste Festivalburger!
![Burger]()
Jagten går ind fredag i Aarhus, hvor navne om Beck, Iggy Pop og Duran Duran blandt andre skal levere lydtapetet når Aarhusianeren, Eksilsønderjyden og yours truly rammer madboderne på
Northside.
Bedømmelseskriterier
Jamen hvordan sikrer I en ensartet vurdering på tværs tænker du? Fordi vi alle ved hvad der skal til for at lave en perfekt burger og det er faktisk temmelig simpelt: Vigtigst er naturligvis bøffen - lavet af smagfuldt kød, gerne stegt (eller grillet) lidt hårdt, men stadig med en rosa midte. Sidst men ikke mindst er en blød og sød bolle altafgørende for at fuldende helhedsindtrykket af en rigtig burger.
Kriterierne i jagten på Danmarks bedste Festivalburger er dermed:
- Helhedsindtryk (10%)
- Bolle (20%)
- Bøf (50%)
- Fyld (20%)
Har du et bud på en vinder eller bare en burger vi ikke må gå glip af, så hit med en kommentar!